Alt om Fugle

Nymfeparakit

Nymfeparakit

Nymfeparakitter bliver 33 cm lange og vejer 80-100 g. De lever af frugt, nødder, korn og blomster. Arten er endemisk til Australien, hvor den lever i de fleste biotoper men altid tæt ved vand. I begyndelsen af Sommeren begynder fuglene at yngle. Hunnen lægger 4-8 æg. Rugetiden er 21 dage. Nymfeparakitten er den nemmeste papegøje man kan opdrætte og derfor er den meget eftersøgt. Den er ganske let at tæmme og træne, og kan lære at sige få ord og sætninger. Der findes fire forskellige underarter af nymfeparakitten. Den normale grå har en grå, hvid og sort fjerdragt med gult hoved og lys-orange kinder. Lutino nymfeparakitten er en gul-hvidlig version af arten. Dens øjne er mere rødlige end den normale grå's. Dens næb og fødder er lyserøde og dens kinder er ligesom den normale grå's lys-orange. Det menes at lutino-arten nedstammer fra albino-arten. Albino nymfeparakitten er kun hvid uden andre farver i fjerdragten, og har lyserødt næb og fødder. Den perlede blanding er en Lutino og en normal grå nymfeparakit-art, og har en lys-gul fjerdragt med grå og hvide ryg og vinger.


Burindretning

To nymfeparakitter har behov for et bur på ca. 100 x 70 x 140 cm (længde x bredde x højde), men naturligvis gerne større, hvis der er mulighed for det, og en rigtig flyvevoliere er altid at foretrække. Der er ofte muligt at finde billige bure i maskinforretninger, så de kan være et besøg værd hvis du endnu ikke har fået købt et.
Brug altid firkantede bure, ikke runde. Runde/buede bure kan forvirre og stresse fuglene. Yderligere er min erfaring at tremmerne bør være vanrette og ikke lodrette da fuglene ellers ikke har særlig nemt ved at klatre i buret.

 

Rengøring

Tomme frøskaller pustes væk fra madskålen dagligt (kan være smart at gøre udendørs), så nymfeparakitterne kan finde de hele frø. Vandskålen/drikkeflasken skal vaskes dagligt. Grønt skal også udskiftes hver dag. Husk altid at holde frø og vådt foder (»grønt«) adskilt, da det kan være meget giftigt for fuglen at spise frø og piller, der er begyndt at mugne pga. fugt.